Grønvaskning i nationale offentlige indkøb

Preben Terp-Nielsen-15 (1).jpg
Aabenraa-virksomheden Abena er en af de virksomheder, der tidligere til Børsen har beskrevet, hvordan de er spændte på, hvordan grønne offentlige indkøbspolitikker slår igennem. Arkivfoto: Michael Drost-Hansen.
Bæredygtig
22. feb 2021 KL.22:23

Af Jimmy Holst Rydahl, direktør i rådgivningsvirksomheden Fortem, som er specialiseret i offentlige udbud

Der tales meget i det offentlige om grøn omstilling og bæredygtighed. Men er der handling bag ordene, eller er det “grønvaskning”, hvor det bliver ved snakken? Når det kommer til de store nationale udbud, er det nok mest det sidste.

“Indkøb af bæredygtig transport i en klimatid”, “tænketank for bæredygtige indkøb” og “verdensmål i offentlige indkøb”. Aldrig før har ét emne fyldt så meget i debatten om offentlige indkøb, som bæredygtighed gør i dag. Og med rette. Selvom intentionerne er til stede, så oplever mange virksomheder imidlertid, at de grønne krav i de offentlige udbud enten er misforståede, effektløse eller at det slet og ret bliver ved snakken.

Sidste år rådgav vores virksomhed en af landets førende entreprenører på et udbud fra en dansk kommune. Blandt kommunens krav til bæredygtighed skulle det beskrives, hvordan entreprenøren arbejder med verdensmålet “sundhed og trivsel” i ydelserne. Et mål, som kommunens byråd havde vedtaget efter en længere verdensmålsproces i kommunen. Vores specialist i FN's verdensmål rådgav om mulige initiativer, men hvordan svarer man egentlig på det? De barske realiteter fra FN's side, som ligger til grund for verdensmålet “sundhed og trivsel”, er nemlig, at der i verden skal arbejdes mod lavere dødelighed blandt børn, og at hiv og teenagefødsler nedbringes. At ønske sig, at entreprenørerne i Danmark gør en indsats for at begrænse teenagefødsler er ædelt, men næppe relevant i en dansk byggeopgave. Det er også overvejende sandsynligt, at byrådet havde udluftning og legepladsindretning i tankerne, da det blev besluttet at arbejde med sundhed og trivsel.

Eksemplet viser i mine øjne flere ting; Dels at det er svært at omsætte de grønne visioner til praksis – der er en kløft mellem det, der tales om i offentlige indkøb, og det, som bliver til handling. Noget man taler så meget om, bør vel egentlig være så kendt, at det ikke kan misforstås? Det viser også, at krav om bæredygtighed og grøn omstilling skal ind i en kontekst, hvor kravene er meningsfulde og skaber værdi. Men vigtigst for mig, viser det et billede af en kommune, der faktisk vil noget og prøver.

Barren på jorden

Mens bæredygtige indkøb står øverst på den offentlige dagsorden, når der holdes konferencer og nedsættes arbejdsgrupper om fremtiden for offentlige indkøb, er der alt for mange store udbud uden grønne krav. “Når vi står sammen i det offentlige, hæver vi barren for bæredygtige indkøb”. Sætningen kommer fra Statens og Kommunernes Indkøbsservice, SKI, og jeg har hørt det gentaget i det offentlige nærmest som et mantra. Ser man imidlertid på de konkrete krav fra SKI, ja så ligger barren fladt på jorden, så alle leverandører kan trille indover den uanset deres grønne ambitionsniveau.

SKI står i dag for aftaler i omegnen af 10 mia. kr. årligt mellem det offentlige og leverandørerne. Det er en sum, hvor man kan og bør gøre en forskel. Men i de seneste ti udbud fra SKI er der fortsat kun minimumsklausuler, som alle virksomheder i grunden lever op til. “Man skal overholde FN's konventioner om at undgå børnearbejde, slaveri og antikorruption, og man skal arbejde med at begrænse plast.”

Findes der danske virksomheder, som ikke overholder det? Er der leverandører som udelukkes fra SKI, fordi de ikke er grønne? Jeg er ikke stødt på det. Og det er bekymrende, at kravene sættes så lavt, at de bliver effektløse. Det er klimadagsordenen for vigtig til. For mig er det en “grønvaskning”, hvor man fejrer det som en stor indsats for miljøet, mens det i praksis er uden værdi.

Virksomhederne jeg møder er modige og klar til at konkurrere på grøn omstilling. Det skal kunne betale sig at begrænse klimaeffekten og foretage grønne investeringer i eksempelvis solcelleanlæg, mindsket madspild og grønnere transport.

Med virksomhederne klar, har vi også brug for offentligt mod til at vælge bæredygtigt i de store nationale offentlige indkøb. Vi har brug for, at det offentlige går ind i kampen med konkret handling, så de grønne ord bliver omsat til handling.